Svag for piger, hård for drenge - åben

Påklædning: En hvid ærmet bluse som går til albuen, nogle creme-farvede hængerøvs bukser og nogle sorte converse. Hans hår ligger ned og han har et ur på sine højre arm, lavet af guld.

Alexander gik ind på biblioteket, hvor der var fred og ro til at tænke. Han gik rundt omkring, egentlig ikke fordi han ledte efter noget, eller gjorde han?. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, han vidste kun hvad han ikke kunne gøre. Han så dog en dreng, endelig samme køn. Han ville egentlig ikke men han gjorde det, han kunne mærke sine ben flytte sig da han gik over imod ham. Han snakkede ikke, slet ikke han så bare på Drew uden nogen grund. I frygt om at han måske var lidt ældre end ham.

Stilheden lå tungt over biblioteket. Kun den svage snakken, fra små grupper af elever rundt omkring, kunne høres. Og så selvfølgelig lyden af bøger, der blev bladret i. Othilie stod ved en af reolerne, og ledte efter en bog, der måske kunne hjælpe hende med hendes eliksir-lektier. Hun var ikke ligefrem en ørn til eliksir, og hun havde ikke fået nok info i skolebogen, så nu var hun kommet til den beslutning at gå på udkig efter en bog, på biblioteket.
Hun førte langsomt en hånd igennem håret, og rev så lidt ned i den sorte langærmede trøje. Den kravlede altid op, når hun løftede amerne lidt for meget, hvilket irriterede hende utrolig meget, men hun havde efterhånden læst at leve med det Udover den sorte trøje, bare hun er par cowboyboukser, tætsiddende som hun bedst kunne lide dem, et par mørkeblå allstars og så havde hun det mørkebrune hår til at hænge løst.
Hun tog nogle tilfældige bøger ud, kiggede i indholdsfortegnelsen, for at se om eliksiren stod nævnt, og lukkede den så i igen, for at proppe den tilbage på plads. Sådan havde hun gjort i noget tid efterhånden, men hun var fast besluttet på at forsætte, indtil hun fandt en bog, hvor eliksiren var i. Hun skulle jo have lavet den forbandede stil, omkring eliksiren, inden mandag.

Drew så sig atter omkring, en dreng. En dreng kom gående mod ham. Drew valgte at kigge lidt afvisende på personen. Dog valgte han at gå hen ttil døren og tog ham let i tøjet. "Hvad kigger du på?" sagde han og så forsat koldt på han. Dog kort efter slap Drew hans trøje og så sig atter om. En pige. En pige der så ud til at være for klog til Slytherins unger.
Drew så på drengen og gik så, han gik hen mod pigen. "Hej, hva søger du min kønne pige?" spurgte han i en meget blid og venlig tone. Hvis drengen fra før, hørte hans tone nu, ville han regne ud at Drew var sådan en type dreng som han nu engang var og er.

Othilie havde stået optaget af sine egne tanker, og forgæves forsøgt at finde en bog om den dumme eliksir. Derfor blev hun også en del overrasket, da hun hørte en snakke til sig. Hun så væk fra reolen og istedet på en mørkhåret dreng.
Som sædvanelig lagde der sig en svag nervøsitet over hende, men hun havde dog lært at forholde sig mere eller mindre roligt. "En bog med eliksiren Felis Felicis, eller noget i den retning," sagde hun og smilede en anelse. Dog havde hun også rynkede øjenbryn, fordi hun undrede sig lidt over den måde, denne fyr havde snakket til hende på. Lige lidt for charmerende, eller påtrængende, for hendes vedkommende, men hun ville nu heller ikke bare vandre væk som en kold Bitch. Sådan var hun jo aldeles ikke, så det ville slet ikke passe til hende at gøre sådan.

Drew så. Pigens overraselse. Han valgte såment bare at blinke lidt overrasker. Hun søgte en bog. En bog som han havde. Han så til siden og rynkede panden lidt. "Jeg forstår du ikke kan finde den," sagde. Han og gik lidt væk fra alle de andre elever, dog trak han hende med sig. Han tog sig lidt til håret og rodte i det. "Jeg har den," sagde Drew så og så på hende. Hun var utrolig smuk, men han var så skide dårlig til at sige til en pige hun var smuk. Han brugte normalt bare sin charme og 'sejhed'.
"Må man spørger dit navn?" spurgte Drew kort efter og smilte svagt.

Othilie så sådan lidt på drengen, og så mod reolen igen, for at se om hun kunne finde andre titler, der måske henviste til at den var deri. Eller, det gjorde hun indtil hun hørte hvad han sagde. Det fik hende til at vende blikket mod ham igen, hvor hun så lagde hovedet lidt på skrå. Han forstod godt hvorfor hun ikke kunne finde den? Okay, så. Hun blev en del overrasket også, da han begyndte at gå, men ligesom trak hende med sig. Dog trak hun sig ikke væk fra ham, men fulgte i stedet med ham. ”Ja? Er der mulighed for at jeg måske, kan eh.. Låne den af dig?” spurgte hun sådan lidt forsigtigt. Som sagt, var hun ikke den bedste til det med når drenge snakkede til hende, fordi hun ikke var vant til at få opmærksomhed fra dem. Hun bed sig igen i læben.
”Othilie, og dig?” spurgte hun langsomt. Hun brød sig ikke synderligt meget om at skulle sige sit navn. Jo, hun elskede faktisk sit navn, men de fleste andre kunne ikke finde ud af at sige det, eller også troede de at hun jokede, når hun sagde sit navn.

Drew så kun på pigen, som var lidt mindre end ham. Hans brune øjne havde sådan et svænene blik, som når man var helt væk i en person. Om hun måtte låne bogen, han var jo teknisk set gået ud og ikke havde undervisning mere... Så han burde nok sige ja. Men det kunne vente lidt. Drew lagde hænderne på Othilie, han var tæt ved hende. "Jeg burde nok give dig den.. Jeg gik ud sidste år.." sagde han med en smule latter tilsidst.
Det kunne godt virke som om Drew ville kysse hende, men dog ville han heller ikke have en lussing. "Drew Atkins, glem det ikke Othilie" sagde han, han håbede på han sagde navnet rigtig, men hvem vidste det?

Othilie så sådan roligt på, eller så roligt som hun nu kunne. Han virkede ret sød, med hans lidt anderledes personlighed og den måde han behandlede hende. Hun blev ikke behandlet som skrot af ham, det var rart. Hun hævede øjenbrynene lidt, da han lagde han hænderne på hende, men hun trak sig dog ikke væk. Hendes øjenbryn forblev hævet fordi han sagde han gik ud sidste år, men dog smilede hun også lidt. [color=blue]”Tja.. Så ville det nok være en god idé at få afleveret den tilbage.” sagde hun langsomt. Hun så udelukkende på ham.
Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt bredere, da han rent faktisk sagde hendes navn rigtigt. ”Det gør jeg ikke,” sagde hun lavmælt.

//Hm.. Jeg skal lave aftensmad nu. //

Drew så forsat på hende, men roligt kørte han hænderne om bag hendes ryg, han lukkede let sine hænder sammen, og så de hvilede på hendes ryg, lidt over slutning af hendes popo.(numse). Han smilte over hendes kommentar. "Men det kan vente lidt endnu til at hente den.. Eller hvornår skal du bruge den?" spurgte han så og rykkede sit hoved lidt tættere på hendes.
"He..." lød det fra ham da hun sagde noget igen. Han havde lagt hovedet lidt på skrp, og kunne vikelig godt finde på at kysse hende. Af en dreng, var Drew sin helt egen.. Udfatteligt at han var kommer igemmen skolen på så kort tid. Ofte lavede han ikke lektier eller kom ikke til timen. Men han lærte dog sine besværgelser ved at øve for sig selv.
Drews hoved kom lidt nærmere Othilies han var meget få centimeter fra at kysse hende.. Han var pænt ligeglad med om hun så kun var en fjorten åriget lille pige. Hun var ikke flygtet fra ham endnu og det var han glad for.

Othilie så bare på ham. Lidt forvirret over om han egentlig ville snakke med hende, eller bare udnytte hende, fordi hun måske virkede som en der var let at få. Hun trak sig dog stadig ikke tilbage, fordi hun ville se hvad hans intentioner egentlig var med hende. Selv ikke da han lagde armene om bag hendes ryg, hvor han lod dem være lige over hendes numse.
”Den skal være færdig på mandag stilen, og jeg er faktisk ikke rigtig begyndt endnu,” sagde hun langsomt, og så lidt på ham. Hun lagde faktisk godt mærke til den smule, hans hoved var kommet nærmere, men hun prøvede nu bare at lade som ingenting.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun var ikke vant til at drenge behandlede hende sådan, og det var nok også derfor hun var bange for at han bare ville bruge hende, så skride og benægte alt, hvis hun fortalte nogen hvad han havde gjort.
Hun så lidt ind i hans øjne, da han nærmede sig mere, så de stod ret så tæt. Igennem andres øjne ville de højst sandsynligt ligne et kærestepar, men det var de jo ikke. De var bare en dreng og en pige, der knap nok kendte hinanden, men som alligevel stod sådan ret tæt.

Drew så på hende, han kunne på en måde godt mærke hendes frygt. Han havde brugt piger før, men aldrig som om de var hans legetøj. Hans grinte svagt og smilte kærligt. "Er du ikke lidt af en klovn så?" spurgte han så. Han trak vejret dybt. Hans hoved var kommet så tæt, at han kyssede hende på munden. Kysset var et roligt og blidt kys på hendes læber, han flyttede hurtigt sine hænder om til hans hals/kæbe, og holdte hende roligt der. Han lagde sin pande må hendes da kysset holdte op. "Så smuk..." sagde han så, og så forsat på hende. Hvis nogle kiggede på dem, ville han ikke ligge mærke til det, kun hvis hun så mod de andre eller nogle kom over til dem.

Othilie så forsat bare på drengen, Drew. Han virkede utrolig flink, og han så heller ikke ligefrem dårligt ud, men hun vidste bare ikke hvordan han rigtigt var. Eller det gjorde hun, hvis han altid behandlede folk, som han behandlede hende nu. Men noget sagde hende, at det ikke var sådan han var. Det var bare den måde han behandlede hende på, lige nu. Hun kom med et svagt lille grin. ”Tjo.. Det er jeg vel egentlig lidt,” sagde hun langsomt, og smilede en anelse til ham.
Da hun mærkede hans læber mod hendes, trak hun sig utroligt nok ikke væk, men blev bare stående og gengældte han kys, med øjnene let lukkede. Da han så lagde panden mod hendes, og kysset dermed blev brugt, åbnede hun øjnene igen. Hun smilede ikke rigtig længere, men så bare på ham. Hun følte sig utrolig dum, fordi hun bare havde ladet sig forføre ved et så kort møde, men alligevel var hun på en måde tilfreds med sin handling.

Drew havde normalt aldrig været så blid ved en person, men hun var adelse andreleds, måske en nørd, men hun havde noget han ikke havde set før. Sin egen udstråling. Han blinkede lidt, hendes kommentar svarede han ikke rigtigt på, højeste med er meget lille kort grin.
Dog kom det bag på Drew hun gengældte hans kys. Han sank en klump, og begyndte at kysse hendes hals. "Hvis jeg var troende, vil jeg sige tak til gud for en engel," sagde han og så på hende.
En så smuk og yndefuld pige, en der ikke gav ham en flad for at forføre hende, eller lammet hans underdel for at kysse hende, han var normalt aldrig blevet lammet lige præcis på den, men nogle gik efter det.
Han løftede roligt sit hoved fra hende for at give et blidt kys på hendes panden og vendte derefter ned til hendes læber igen. Endnu et kys et lidt mere indtimt kys fra hans side denne gang. Men han kunne faktisk godt lide denne pige, han følte sig fanget af hendes udstråling.

Othilie følte sig både blind, lettet og en smule dum på en og samme tid. Blind fordi hun bare havde ladet sig forføre af sådan en dreng, som hun ikke engang kendte. Lettet fordi han ikke bare var gået fra hende efter kysset, og dum fordi hun udmærket godt vidste at han kunne nå at gå endnu. En svag varme bredte sig over hendes kinder, da han kyssede hendes hals og kom med den kommentar om gud. Hun holdte om hans hals med begge hænder, dog bare blidt. Faktisk kunne han bare trække sig lidt tilbage, så ville hendes hænder slippe.
Hun lod sine øjne glide i, da han kyssede hende på panden, hvilket gjorde hun ikke helt var klar på det, da hun pludselig kunne mærke hans læber mod sine. Hun førte den ene hånd op i hans hår, imens hun igen gengældte kysset. Den anden hånd lod hun forblive ved hans nakke.
Hun vidste ikke hvad der var med ham, men han virkede bare så anderledes, og han havde fanget hendes opmærksomhed med det samme hun mødte ham, hvilket faktisk ikke var sket før. Normalt skulle der noget til, for at hun virkelig viste interesse for en halvfremmed fyr.

Drew blev helt varm inden i, hans hjertede bankede, men for hvad, det var for, det var da klart for denne underskønne Othilie. Han smilte. Smilte ad hende. Han smilte endnu en gang da han mærkede hendes hænder om sin hals. Hun var frisk. Han lukkede sine øjne i da hun genglædte hans kys, han valgte at gøre kysset mere imtimt og inderligt. Hans tommlefinger gled op foran hendes øre. Det kunne godt ligne han holdte hende fangede, men hvis hun trak sig væk fra ham var det jo muligt.
Drew rykkede lidt tættere på hende, så deres kroppe stod opad hinanden, hun ville være den første til at vide hvis han fik stiv, for som hos alle andre, havde den sit eget liv, dog troede Drew ikke at den ville blive det, og det håbede han også at den ikke gjorde.

Othilie så udelukkende på ham. Hun kunne ikke få sig selv til at fjerne blikket fra ham, fordi han var så fangende. Hans udseende, personlighed, udstråling.. Det hele fik hendes blik til at forblive rettet mod ham. Hvordan skulle hun også kunne fjerne det fra ham. Hans hænder var jo lukkede omkring hendes ansigt.
Hun lod sin hånd lege lidt med hans hår, imens hendes øjne forsat var lukkede blidt i. Den anden af hendes hænder, hvilede bare ved hans nakke, uden hun rigtig gjorde noget ved den, men det var jo heller ikke nødvendigt, den kunne sagtens bare blive liggende der.
Da han rykkede tættere på hende, smilede hun en smule inde midt i køkkenet, men fordi det gjorde den en anelse spøjst, stoppede hun hurtigt igen. Hun gengældte stadig kysset, på trods af at det efterhånden var blevet ret intimt. Faktisk var hun ligeglad, hun nød det. Hun havde aldrig kysset på samme måde, haft det på samme måde. Og hun havde noget at opleve det hele, på under en enkelt time. Det var helt fantastisk, og for mange ville det sikkert lyde som et rent eventyr, hvor de møder hinanden, forelsker sig og er sammen til deres dages ende. Men sådan vidste hun jo godt det ikke ville blive, hun var trods alt ikke dum. Men hun ville ikke bekymre sig om det, hun ville leve i nuet, og nyde hvert øjeblik.

Drew havde fået øjnene på klem, men dog kunne han ikke se noget, det lignede bare sådan. Hans hjerne var tom, det eneste der var i den, var hendes navn lige nu. Han åbnede kort øjnene da hun kort stoppede, men igang satte det igen. Han fik mere og mere lyst til at gøre det mere vildt. Og drews tanke blev ttil handling. Han valgte at gøre deres in time kys til snav, et okay råvildt snav. En svag bule krøb frem i hans bukser, fuck! tænkte han. Og prøvede at få den væg ved at tænke på noget, selvom det var svært.

Othilies øjne forblev bare lukkede, i ren nydelse. Det var længe siden hun havde nydt noget så meget som nu, så det var bare helt fantastisk. Hun tænkte slet ikke over hvor de var, og det faktum at folk kunne se dem, og nogen højst sandsynligt ville opdage dem. Hun var nærmest ligeglad med det. Hvad gjorde det at folk kunne se dem.
Da han ret brat ændrede deres kys til en snav, lod hun ham føre, i hvert fald i starten. Hun var ikke dem mest erfarne når det gjaldt kys, men efter få sekunder, fandt hun ordentligt ud af det, og hun kunne ligesom selv deltage i det. Hendes hånd rodede stadig rundt i hans hår, imens hun havde flyttet den anden frem til hans kind. Utroligt nok, lagde hun faktisk mærke til den lille bule, der bredte sig ved hans bukser, men hun lod faktisk bare som ingenting. Hun vidste jo at det ikke var hans fejl.

Drew førte den ene hånd om til hendes hår, som han roligt flettede sine fingre ind i, og holdte hende i bag hovedet. Den anden hånd førte han ned om ryggen på hende, han løftede hende let og lod dem vende op mod en mur. Perfekt. Han satten hånden fra hendes ryg opad muren ved siden af hendes ansigt, oh holdte endnu sin hånd om hendes baghoved. Deres snav var ikke brudt og det var dejligt. Men hans lille bule, voksede dog. Drew ville ikke trække væk fra hende, hun måtte stoppe deres snav og gøre hvad hun fandt rigtig der efter.
drew flettede sine tunge med Othilie og stod lidt tættere opad hende, selvom han rigtig gerne ville rykke lidt væk, på grund af hans bule..

Othilies åbnede langsomt sine øjne, men det var kun kort, for at se på ham. De blev kort efter lukket igen, da hun følte hun nød det bedre, når hendes øjne var lukkede, og hun dermed ikke tænkte over at der var andre, der hvor de var. Når hendes øjne var lukkede, følte hun at det bare var dem to alene i verden.
Da han løftede hende op, og skubbede hende ind mod muren, svingede hun benene omkring ham, for at holde sig selv oppe. Det resulterede dog i at hun blev en smule højere end ham, men det var ikke specielt meget.
Hun kunne ikke lade vær med at smile ret kort, over den lille voksende bule i hans bukser. På en måde syntes hun faktisk det var lidt synd for ham, men eftersom det ikke var det største problem for hendes vedkommende, kunne det vel ikke være helt så slemt.
Hun rodede stadig i han hår med den ene hånd, inden den anden var gledet om til hans nakke igen.

Drew følte virkelig han var nød til at holde på den bule, men hvilken hånd kunne han undvære, det var det store spørgsmål for ham. Roligt tog han hånden fra hendes hår ud, uden hun slog hovedet. Han førte roligt hånden ned forbi hendes krop. Men da han mærkede hende ben, fik et hurtigt. Han stoppede snavet og vendte blikket ned, "Fuck.." mumlede han lavt og lagde hånden på bulen, for ligesom at berolige ham selv og den.
Han følte virkelig han havde noget at slås med, men dog ville han hellere end gerne kysse hende og hendes krop, hals.. Bryst..mave... Måske mere... "Det fungere ikke lige her.. Altså dens timening.." sagde han lavt.

Othilie åbnede langsomt sine øjne, fordi Drew flyttede hånden fra hendes hår. Faktisk nåede hun kun lige at lukke øjnene igen, inden han stoppede snavet og træk sig lidt væk. Det fik hende til at åbne øjnene igen. Hun var en anelse stakåndet, og bed sig let i læben, fordi hun følte sig ret dum, netop fordi hun var stakåndet. Hun fulgte hans blik, og bed sig igen i læben. Dog fjernede hun ikke blikket derfra, ikke før han snakkede igen.
Hun kom med en lille latter, som dog kun varede kort, inden den døde hen igen. ”Hey, det er fint. Det er vist alligevel et forkert sted vi er,” hviskede hun lavt til ham. Hun svingede langsomt benene væk fra ham igen, hvilket gjorde hun ligesom kom ned i sin normale højde igen. Hun stod dog stadig op af væggen. Hendes blik hvilede på ham, og hendes ene hånd lagde mod hans kind nu, imens den anden bare hang ned af siden.

Drew så forsat ned på sin store bule.. "..." han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, andet end at holde ved den, han rettede kort blikket op på hende da hun snakkede, "Måske.. Men du ved godt hvad det betyder jeg har lyst til ikke?" sagde han så og så lidt alvorligt på hende, dog ville han ikke røre hende på den måde.. Ikke endnu. Han opgav så at finde på noget andet at sige, og rykkede hpvedet ned til Othilies hals, roligt begyndte han at kysse hende på halsen, lidt som om han ville give hende et meget svaligt sugemærke, dog ville han ikke det.

Othilie så kun på hans ansigt nu, fordi hun ikke vil have ham til at føle sig dummere, end han sikkert allerede gjorde. Da han løftede blikket, og igen så på hende, smilede hun svagt til ham, indtil han havde sagt det han ville, med sit ret seriøse ansigtsudtryk. Jo, hun vidste udmærket godt hvad det betyder, men hun kunne ikke rigtig få sig selv til at sige det. Det virkede simpelthen for underligt lige nu. Men det var måske fordi hun var blevet klar over hvor de egentlig befandt sig henne. ”Jo, jeg ved godt hvad det betyder,” sagde hun langsomt, og fik fremtvunget et smil, som dog blev ægte, da han begyndte at kysse hende på halsen. Det var behageligt.