Dinner Time ~ Annabelle.

Tid: Klokken er omkring 18:00
Sted: Storsalen.
Omgivelser: En masse elever, mad på bordene, fire langborde og et højbord hvor lærerne sidder. Et loft der viser vejret udenfor og sådan.
Dag: Det er tirsdag.
Vejr: Udenfor er det overskyet, men det regner ikke. Solen kan ikke rigtig bryde igennem skyerne, men den er der. Det er en smule køligt.

Lyden af snakkede stemmer, klirrende bestik mod tallerkner. Det var de velkendte lyde i storsalen, når maden var blevet sat på bordet. Ved et af de fire langborde, Ravenclaw bordet, sad en lyshåret dreng, med blikket rettet mod sin fyldte tallerken. Hans navn var Jonathan, en syvende års elev, som indlysende nok var fra Ravenclaw.
Jonathan glædede sig til at kunne komme i gang med at spise. Skoledagen havde været hård, så at han endelig kunne få noget mad var skønt. Han var klædt i den sædvanelige sorte skolekappe, som alle eleverne skulle bære. Han sad nede ved den ene ende af bordet, helt for sig selv. Han var i strålende humør, men han havde bare brug for ikke at sidde med de venner han normalt var sammen med. Han trængte til noget afveksling. Et mildt smil stod tegnet over hans læber, da han stak gaflen i et stykke kylling og roligt spiste det.

Annabelle Davies, en pige fra 2. årgang, sad ved Ravenclaw bordet og spiste aftensmad. Hun sad ved den ene bordende, overfor en dreng, der så ud til at være 4-5 år ældre end hun selv var. Annabelle stak sin gaffel, ned i den ene kartoffel, tog sin kniv, og skar Kartofflen over på midten og spiste lidt af den. Hun så lidt på drengen, der sad overfor hende. "Hej" sagde hun, da hun havde spist kartofflen, og smilede skævt til ham. Hun havde stadig sin helt almindelige sorte kappe på og hendes hår var sat op i en lille hestehale.

Jonathan havde været ret optaget af maden på sin tallerken, da sulten jo havde lagt sig over ham, efterhånden som dagen var gået. Derfor var han heller ikke klar over at han faktisk ikke sad helt alene nede i den ene ende. Der sad en pige overfor ham, som han først lagde mærke til, da pigen snakkede til ham.
Han hævede langsomt blikket, og så på den lille, blonde pige. "Hej," sagde han langsomt, og smilede en smule til pigen. Han vidste at man kom længst med venlighed, hvilket var derfor han ikke bare ignorerrede hende, som nogen andre måske ville have gjort. Han tog en tår af sin græskajuice og så lidt granskende på pigen. Hun virkede ikke ligefrem bekendt, selvom de tydeligvis var fra samme kollegium.