I didn't see you.

Sted: De Tre Koste
Tid: 16:12
Omgivelser: Andre troldmænd og heske
Vejr: Skyet med en let brise fra sydvest.
Dag: Fredag ( En uge efter hans mødte Othilie )
Påklædning: Skriver det også der nede. Klik Her

En Fredag, lidt forsent til at det kunne være en eftermiddag, men alligevel. Inde på De Tre Koste, stod en dreng med mørkebrunt hår. Hans påklædning var en grå T-shirt med V-udskræning, en rød/sort/hvid skjorte, og en blå løs trøje(kan ikke huske hvad de hedder, men dem der er ligesom skjorte, der bare ikke kan lukkes på midten), nogle løse cowboy bukser på og nogle blå gummisko.
Om hans hænder var der et armbånd på hans højre hånd, som var af guld, et han havde arvet fra hans far, men som han først kunne passe nu. På hans venstre håndled var der et armbånd der virkede som kæder der kørte rundt om hånden på ham, som var af sølv. Dog var det ikke kæder.
Han sad ved et bord, sammen med en pige på omkring de 21 år, hun havde rødligt hår, og arbejde i De Tre kost. Hun havde flettet sine fingre ind i hans, mens han sad og drak sin ingefærgøl, han så hun rejste sig, og stadig havde sin hånd i hans. Han så lidt op på hende, og smilte så, da han havde stillede sit krus fra sig.
Han forstår hende virkelig ikke. Det virkede som om hun prøvede at få noget i gang med ham. Men dog, havde han allerede en kæreste, som han bare ikke havde set i en hel uge nu. Selvom de om sammen for en uge siden.. Gad vide hvor og hvad hun lavede lige nu.

Døren til De Tre Koste gik op, og en kort ringende lyd bredte sig derinde, for så at dø hen igen. Ind var en mørkhåret pige trådt. Othilie Moore, var hendes navn.
Othilie havde bevæget sig ind på De Tre Koste alene, for at nyde turen til Hogsmeade, inde på hendes ynglingsted. Hun ville være gået derind med nogle veninde, hvis ikke det havde været fordi hendes veninder havde andet at tænke på. De fleste sad og nød deres kæresters selskab inde i en eller anden Valentins butik hun faktisk ikke rigtig kendte til. Det eneste hun vidste, var at den hed noget i retning af; ’Sweet Valentine’. Selv kunne hun muligvis havde siddet derinde, hvis hun gad spilde tiden på det og hvis hun altså vidste hvor hendes kæreste befandt sig. Hun vidste han boede et sted i Hogsmeade, men ikke hvor. Og hun regnede faktisk ikke med at støde på ham noget sted.
Othilie var klædt i at par stramme cowboy bukser, en sandfarvet top, en sort cardigan og så hendes sorte jakke, som stod åben. Udover det bar hun nogle brune, små støvler og en smalt, flettet læderarmbånd.
Hun gik op mod baren, for at bestille en ingefærøl. Hun trak en lille bundt mønter op, og så på en mand der kom over, for at tage imod hendes bestilling. ”En ingefærøl,” sagde hun langsomt og smilede en anelse til manden. Efter kun kort tid blev der stillet et krus ingefærøl foran hende, som hun roligt tog. Hun nikkede en smule til manden som tak, og vendte sig så om, for at se om hun kunne finde et tomt bord at sidde ved.
Hendes blik endte på en velkendt person, Drew. Det var hendes såkaldte kæreste, men man kunne meget let blive i tvivl, eftersom hun så på ham nu. Imens han holdte en anden kvinde i hånden. Hun bed sig hårdt i læben, og så bare som lammet på ham.

Drew drak endnu en lille slurk af sin øl. Han så op på pigen, eller kvinden. Han holdte ingen gang igen, i hendes hånd. Han sukkede dybt, og rejste sig så op, han så ned på sin plads, for at tjekke om han havde det hele med. Lige i det han vendte sig om, kunne han mærke kvinden kyssede ham på kinden, og hviskede "Skal vi gå ud bag i?". Drew så lidt underligt på hende, og opdagede derefter Othilie. Han slog øjnene op, og skubbede kvinden væk. Han for over til hans kæreste. "Hvad laver du her? Jeg troede først I skulle besøge Hogsmeade i næste uge? Men undskyld jeg ikke har besøgt dig, men hvad laver du her?" spurgte han i et langt træk. Han var glad for at se hende, men utroligt overrasket!

Othilie så bare på ham, fuldstændig målløs. Hun kunne slet ikke forstå hvordan han kunne gøre det. Han havde været så kærlig overfor hende, og nu stod han sammen med en anden kvinde. Hun knyttede næverne hårdt i, og en hvis vrede og jalousi bredte sig i hende. Han kunne da ikke bare tro han ville slippe af sted med at være sammen med en bag hendes ryg, kunne han? Så ville han da i hvert fald være godt dum.
Da han gik op til hende, trådte hun hurtigt et skridt bagud. Hun holdte i et fast greb omkring kruset, imens hun havde knyttet den anden hånd så hårdt at hendes knoer var blevet kridhvide. ”Hvad jeg laver her? Jeg kom herind for at slappe af og nyde turen, men så ser jeg noget andet og jeg overvejer med det samme om jeg skal slå dig!” sagde hun hurtigt. Der lå en hvis irritation i hendes stemme, som ikke var svær at hører.

Drew smilte usikket. Hun havde misforstået det, endnu en gang. Han bed sig svagtligt i læben og så op, da hun snakkede. "Okay, du vil slå mig, så langt så godt.." sagde han og så om sig, folk kiggede lidt, og dem kvinden fra før kom hen til dem "Hvis du udviser vold på ham, kan du godt vente dig smæk," sagde hun og så 'bitched' på Othilie.
Drew så overrasket på kvinden. "Du rør hende ikke, ellers er det dig der mister en brugbar arm!" sagde han i ren vrede. Ingen skulle rør dem pige der betød mest for ham. Han så igen på Othilie. "Du har misforstået det hele, jeg kommer tit her og drikker, det lyder lidt... som om jeg drikker en del, men ligemeget, jeg har ikke nogen anden ind dig, tro mig," sagde Drew og så alvorligt på Othilie, dog vendte han sig mod pigen/kvinden igen, og skubbede hende væk, da han ikke gad at hører på hende mere.

Othilie så bare vredt på hende. Hvorfor skulle hun overhovedet tro på ham. Denne gang vidste hun jo at der ikke var tale om en Theastral, eftersom hun selv havde set kvinden kysse ham på kinden. ”Du skulle måske bare blande dig uden om!” sagde hun vredt og så mod kvinden. Faktisk var hun komplet ligeglad med hvis folk kiggede. De måtte glo så meget det passede dem.
Hun så på Drew, med tårer i øjnene. ”Hvorfor skulle jeg overhovedet tro dig, hva’?” sagde hun, stadig vredt. Dog kunne man også sagtens hører at hun var på grådens rand, fordi hendes stemmes skælvede en anelse. Hun så lidt på kvinden, da Drew skubbede hende væk. Det var intet tegn på at han virkelig ikke havde været hende utro. Det kunne lige så godt være et fupnummer, for at hun igen skulle stole blindt på ham, og tro hun virkelig betød noget for ham.
Hun trådte et skridt nærmere ham og lod sine hænder ligge sig mod hans bryst. Langsomt lænede hun sig frem, og lukkede øjnene en smule i. Få centimeter inden hendes læber ville ramme hans, skubbede hun ham bare bag ud. Hun så på ham, efter hun havde skubbet ham, med let sammenknebede øjne.

Drew så på Othilie. Hun snakkede fra sig selv, selv efter han havde sagt noget. Han sank en klump, og var lidt overvældet da hun sagde noget igen. "Søde, søde, søde Othilie! Jeg taler sandt.. hvorfor skulle jeg lyve..?" spurgte han så.
Drew så hvad hun gjorde, tæt ind mod ham, og så skubbede ham væk. Drew gik et skridt tilbage. Han bed sig sygeligt i læben, lige før han blev vred. Han tog sig til hovedet og prøvede at køle ned. Men ak nej. Han tog hånden væk og slog lidt ud med den. "Tro hvad du vil! Men hvis du virkelig ikke tror på mig, kan du lige så godt slå op med mig!?" sagde han i vred tone! Han blev helt bleg i hovedet endnu en gang, han trådte lidt væk. "Du tror virkelig ikke på mig.." sagde han og så til siden.

Othilie var faktisk ikke helt klar over hvad hun sagde. Sådan reagerede hun bare, når hun så sådanne ting. Hun blev forvirret, nok egentlig jaloux og så blev hun så utrolig vred. Folk der kendte hende godt, ville vide at hun altid reagerede sådan på ting som dette, men det vidste hun jo ikke om Drew var klar over. Uheldigt for hende, kunne hun bare ikke rigtig kontrollere sig selv, når det skete.
Tårerne pressede sig for alvor på nu, og var utrolig tæt på at trille ned af hendes kinder. Hun bed sig hårdt i læben, og så bare forsat på ham. ”Jeg kan umuligt slå op med dig....”Hun tog en dyb indånding inden hun så forsatte, ”Det ville være den største fejltagelse jeg kunne lave..” endnu en dyb indånding, ”For jeg vil ikke miste dig!”afsluttede hun endeig, og så ned mod jorden.
Det var først da han snakkede igen hun så op på ham. ”Jeg ville gerne, men eftersom jeg før har...” hun stoppede sig selv inden hun snakkede videre, og så bare ned mod jorden igen. Hun rystede sådan lidt, så hun var nødt til at holde med begge hænder om kruset.

Drew så på Othilie, og så så om på de andre der kiggede på dem. Han fnøs kort over dem, og rettede blikket hen mod Othilie. 'Hendes største fejltagelse? Umuligt? Vil ikke miste dig! var de ord de gik igen på Drew, han rettet blikket lidt ned, og tog mellem øjnene, og tænkte kort over hans svar og hvad han skulle gøre. "Kom med mig," sagde han så og gik hen til hende. Han bukkede sig lidt ned, og løftede Othilie op som en prinsesse, han gik hen mod baglokaldet, hvor der var tomt for mennesker, ved nogle sidde pladser. Drew satte Othilie ned på stolen, og satte sig ved siden af hende.
"Jeg ved du har prøvet det før.. Men hvis jeg var dig utro, ville jeg ikke gøre det så åbenlyst, og nej, jeg er dig ikke utro... Du er den eneste jeg nogen siden har fortalt om mine forældre til.. Nogle ved de er døde, men ikke hvordan eller hvor gammel jeg var, og ingen ved jeg har 'tøsen'" sagde han og lavede gåseøjne ved ordet 'tøsen'.

Gåseøjne = "-" eller '-'

Othilie fastholdt bare sit blik på Drew, uden rigtig at ænse andre. Hun var helt opslugt af deres ’skænderi’, fordi hun ikke helt kunne finde hoved og hale i hvad der egentlig skete lige nu. Som sagt, var det jo som om en anden ligesom overtog hende lidt. En dårligere del af hende, da egentlig ikke rigtig kunne styre sine handlinger og sådan noget.
Overrasket rynkede hun brynene, og lagde hovedet lidt på skrå over hans ord. ”Hva’?” spurgte hun uforstående. Hun lagde armen omkring skulderen på ham, da han pludselig gik over til hende og løftede hende op. En smule pinlig over sig selv og det han gjorde, så hun bare ned mod sine lår og prøvede ihærdigt på at ignorerer de stirrende blikke, der bare ikke ville forsvinde. Først da han satte hende ned på en stol og selv tog plads ved siden af hende, løftede hun blikket fra sine lår og så på ham. ”Nej, det vidste jeg vel inderst inde også godt. Jeg...” hun gik ligesom lidt i stå der, fordi hun ikke vidste hvad hun egentlig ville sige. Hun så bare lidt ned mod sine hænder, hvor hun var travlt optaget af at pille ved en negl, for ligesom at holde sig lidt beskæftiget, hvis man kan sige det sådan.

Drew så på hende og hvor han gik. Hendes 'hva' var blevet til at holde om halsen på ham, da han lmftede hden op. Efter han havde sat hende ned og sat sig selv ved siden af. Han sad vendt mod hende, og lagde hånden på hendes lår. "Og inderst inde ved du godt at du er den eneste pige for mig. Og der er ingen anden i verden der kan gøre mig tryg som du kan" sagde han stille og så på hende.
Roligt bevægede han hovedet mod hendes og kyssede hende på kinden. "Og hvad med Swann? Hvad gør vi eller du med hende?" han så lidt beskymret på hende og kørte roligt sin hånd gemmen hendes hånd. "Hun hader mig jo rimlig meget..." sagde han stille og lidt ligeglad.