Hvad gør man nu? - Annabelle Davies

S: Ravenclaw’s Opholdsstue.
T: Klokken er omkring 14:30.
O: Forhåbentlig kun Ravenclaw elever.
P: Billede.
V: Regn.

Alexander sad i en blå sofa i Ravenclaw’s opholdsstue. Han kiggede på flammerne og dens knitren. Han ved ikke hvad han rigtig skulle gøre, livet havde så mange svære beslutninger. Og de fleste beslutninger kunne ikke bruges til noget. Og kun med sin mor ville hans liv blive rigtig kedeligt. ”Life ach cinneadh a hopeless" sagde han lavt for sig selv og kiggede op i loftet. Han vidste ikke hvad han skulle gøre med sig selv, skulle han lave lektier eller sidde der og glo på ilden?.

//Life ach cinneadh a hopeless betyder Livet er bare en håbløs beslutning//

Annabelle kom gående ned i opholdsstue, efter hun lige havde været et smut forbi pigernes sovesal. Hun havde ikke noget at lave, så hun havde taget en bog med ned i opholdsstuen, for at læse i den, og hun havde allerede lavet alle sine lektier, så dem kunne hun hellere ikke lave. Hun havde sin almindelige sorte kappe på, også en brun-orange t-shirt på (den på min profil) og et par bukser på. Hun så lidt rundt, og gik hen til en dreng, der sad i en af sofa'erne. "Undskyld, men må jeg sidde her?" spurgte hun stille og så på ham.

Alexander så op på pigen som talte til ham. ”Eh…det må du vel?” sagde han kort og rykkede sig lidt. Stadig kiggede han på flammerne, imens han accent var irsk og britisk. Alexander hørte knitren da alle eleverne bare sad og læste. Han smilte skævt, og kiggede ud af vinduet. Regnen var smuk selvom det larmede lidt. Hm…?...jeg sidder her og snakker med mig selv og så kommer der pludselig en og taler med mig?...hvor sært tænkte han og bed sig i læben. I tanke om sin far i Irland og sine søskende i Frankrig.

Annabelle så lidt på drengen, da han rykkede sig, og smilede skævt til ham. "Tak.." mumlede hun stille. Hun gik hen og satte sig ved siden af ham. Hun lagde bogen ved siden af sig, og så lidt på drengen. "Jeg hedder Annabelle Davies" præsenterede Annabelle sig, rakte hånden frem og smilede skævt til ham. Hun så lidt rundt i opholdsstuen, der sad nogle elever og talte sammen 2 og 2, eller i små grupper. Bagefter så Annabelle lidt på drengen igen.

Alexander så på pigen. ”Det var så lidt vel?” sagde han og så ned. Han kiggede op da pigen talte igen, og så på hendes hånd. Han tog uroligt pigens hånd og sagde. ”Alexander Leather”. Han begyndte faktisk at fryse da ilden underligt nok gik ud. ”Hm…” sagde han og rejste sig. Han kiggede på brændet der var helt væk. ”Accio brænde” mumlede han og straks kom der brænde. Han tog brændet ind i pejsen og tog tryllestaven frem igen. ”Incendio” sagde han kort og der begyndte at komme ild. Alle elever klappede, men stoppede så og talte videre. Han rystede på hovedet og satte sig ved siden af pigen igen.